Lida HulgaardLida Hulgaard, advokat Lida Hulgaard har drevet selvstændig advokatvirksomhed i Aarhus, siden Advokaterne Dalgas Avenue 46 blev etableret i 1976. Gennem en række senere fusioner blev denne virksomhed til Bech-Bruun Dragsted. Fra primo 2002 har hun virket i kontorfællesskab med Hulgaard Advokater. Særlige arbejdsområder: Skatteret, selskabsret, fonds- og foreningsret samt generationsskifte af virksomheder. Lida Hulgaard har tidligere været ansat som lektor i skatteret på Aarhus Universitet. Hun er medforfatter til "Lærebog om indkomstskat". Lida Hulgaard blev 1. maj 2005 udnævnt til formand for Ligningsrådet. Ligningsrådet var sammen med Told- og Skattestyrelsen (nu SKAT) den øverste administrative skattemyndighed. Ligningsrådet afløstes d. 1. november 2005 af Skatterådet, der udøver lignende funktioner som Ligningsrådet, dog med visse ændringer i arbejdsopgaverne. Lida Hulgaard fratrådte efter eget ønske formandsposten pr. 1. november 2010. Lida Hulgaard sidder på kontoret i Aarhus, og hendes sekretær er Pia Møldrup.
|
