YPEP - Young Lawyers Exchange ProgrammeI 1990 startede vi vort firma i Polen. Det viste sig hurtigt, at et af de bedste redskaber til at uddanne de polske medarbejdere var udveksling og dermed praktisk læring. Det gav ideen til, at det nok også kunne være en fordel for de unge danske jurister under uddannelse at udveksle ”den anden vej” for derigennem at skaffe kontakter til polske kolleger og for at lære gennem oplevelse af de ekstremt vanskelige forhold, hvorunder de unge polske jurister og andre arbejdede i de første år efter åbningen af Østeuropa. Efterhånden som vore kontakter i Polen og i de Baltiske lande blev udbygget, lærte vi flere unge advokatfirmaer at kende, som havde enorme behov for viden, input og erfaringer for hurtigt at kunne imødekomme det nye markeds krav. Dermed var ideen til at udvide udvekslingen til også at omfatte disse firmaers jurister født. Vi indkaldte i efteråret 1994 til en plenumkonference i Warszawa for at lodde stemningen. Konferencen blev en stor succes, og det vedtoges enstemmigt at udvide udvekslingerne – som i øvrigt aftales på privat basis mellem de enkelte deltagere – til at omfatte alle. Det vedtoges ligeledes at afholde en årlig plenumkonference, som lige siden er afholdt i august i firmaernes forskellige hjembyer. Konferencen er nu udvidet til også at omfatte administrative medarbejdere, og der er normalt et deltagerantal på godt 50 personer. Udvekslingerne arrangeres ad hoc. I Danmark har vi været værter for konferencen i 1996, 2001 og 2007. Presseomtale. Medlemsfirmaerne i YLEP er, foruden Hulgaard Advokater, Sorainen Law Office (Estland, Letland, Litauen, Finland), Peter Nielsen Partners (Polen), Gedeminas Dominans (Litauen), Luiga & Mugu Law Office (Estland), W.Misiewicz.J.Mosek & Partners Law Office (Polen) samt advokat Philip Thorsen (Denmark). |
