Innovation hos Hulgaard Advokater:

- Udviklingsforum - se filmen her (61 MB)

- Den medarbejderdrevne virksomhed - prøv vores spil

 Hulgaard Tax Team

- på forkant med skatten

 

Polen, Baltikum og internationalt iøvrigt

Optagelsen af Polen og de baltiske lande i EU pr. 1. maj 2004, har betydet en udvidelse af forretningsmulighederne mellem Danmark og disse lande, og vi har konstateret en stor stigning i interessen blandt danske virksomheder for at for at etablere sig i eller have samhandel disse lande. Der er tale om nogle særdeles interessante markeder med stort potentiale for dansk erhvervsliv.

Gennem vort mangeårige engagement i Polen og Baltikum kan vi tilbyde vore kunder kvalificeret og sikker rådgivning om erhvervsjuridiske forhold.

I Polen sker dette i samarbejde med vort eget søsterfirma. I Estland, Letland og Litauen sker det i samarbejde med samarbejdspartnere gennem mange år. Visse af vore partnerfirmaer har vi bidraget til, da de blev grundlagt.
 
Polen 
Da Peter Tærø Nielsen i 1990 grundlagde firmaet Peter Nielsen & Partners Law Office Sp. z o.o. skete det ud fra en overbevisning om, at de nye markeder i øst ville få stor betydning i fremtiden. Nu - mange år efter - er Danmark og Polen på hinandens toplister, hvad angår samhandel. Selv om Danmark er et lille land har også danske investeringer i Polen et markant omfang.
 
Når Polen og de Baltiske lande nu er indtrådt i den Europæiske Union, må der forventes et yderligere løft til alle former for relationer mellem landene.
 
Firmaet i Polen - som i dag hedder Peter Nielsen Partners - var det andet udenlandske advokatfirma i Polen overhovedet. Kun et mellemstort engelsk kontor var tidligere. Etableringen skete med kapitalindskud fra den danske statslige fond Investeringsfonden for Østlandene (IØ), som netop var etableret. Så vidt vides var vi fondens sag nr. 2. IØ udtrådte som medejer i 1997.
 
Først senere etableres de store internationale advokatfirmaer i Polen, og da der var flest, var der i alt ca. 35 udenlandske firmaer i Polen. Nu er der under 10 tilbage!

Peter Nielsen Partners beskæftiger 20 polske medarbejdere, heraf tre partnere. Fra Danmark ejer vi ca. 60% af firmaet. De polske partnere ejer resten.
 
Det polske kontor var med i de allerførste privatiseringer i den polske, statsejede industri og var derigennem i bogstavelig forstand med til at genåbne Warszawas børs efter årtiers lukning under kommunismen.
 
Vort  polske kontor har gennem tiderne betjent en lang række mellemstore og store danske og udenlandske virksomheder og sidenhen disses lokale, polske dattervirksomheder. Se nærmere på hjemmesiden www.pnplaw.pl

Se brochuren "Doing Business in Poland"  her


Baltikum 
Da det hen i slutningen af 1991 stod klart, at de baltiske stater ville genvinde deres selvstændighed, gik vi fra vor base i Polen i gang med at søge kvalificerede, lokale advokatmæssige kontakter for derigennem at kunne hjælpe vore kunder på disse nye markeder.
Alle firmaer var helt nye og ret uerfarne, hvilket førte til, at vi op gennem 90erne assisterede flere forskellige firmaer med IT, kommunikation, organisation, systemer etc., samt selvfølgelig gode råd og erfaring. Gennem disse aktiviteter nåede vi et gensidigt tillids- og fortrolighedsforhold, der gjorde, at vi på sikker grund kunne samarbejde om rådgivningen af klienterne med disse firmaer og personer. Dette - i begyndelsen ustrukturede - arbejde gav ideen til programmet YLEP, som er yderst aktivt den dag i dag. Læs mere om YLEP.
 
Resultatet  heraf er vort netværk i de baltiske lande. Læs mere om vores netværk.

Samhandel med udlandet
Retsregler inden for al jura er i et vist omfang et spejlbillede af de sædvaner og kutymer, der har udviklet sig inden for det pågældende område. Det gælder både i Danmark og i udlandet. Reglerne opfattes derfor ofte som naturlige og rimelige.

En dansker får gennem sin opvækst og almindelige liv i Danmark et indgående kendskab til de danske skikke, men har ikke det samme kendskab til hverdagslivet i udlandet og bliver derfor af og til overrasket over de udenlandske skikke. Det sker, når vi som danskere færdes som turister i udlandet, og når vi driver erhvervsmæssig samhandel med en udenlandsk person.

Vi har i Hulgaard Advokater gennem årene set adskillige eksempler på, at danske virksomheder er kommet ud for meget ubehagelige overraskelser, fordi man har regnet med, at reglerne nok var nogenlunde som i Danmark, eller hvor man troede, at man havde tilstrækkelig viden om de udenlandske.

Det danske Udenrigsministerium kan på flere områder være danske virksomheder behjælpelig med råd og rådgivning om at drive virksomhed med udenlandske medkontrahenter.

Udenrigsministeriet har blandt andet udgivet en række publikationer, som kan bestilles på ministeriets hjemmeside, www.um.dk.

Hulgaard Advokater er medforfattere på udenrigsministeriets publikationer om juridiske aspekter vedrørende forretningsaktiviteter i henholdsvis Estland, Letland og Litauen.   
Vort polske søsterfirma (www.pnplaw.pl) har i eget regi udgivet en tilsvarende vejledning.

 

Kontaktpersoner:

Kristine Wagner

Kristine Wagner
Advokat
Dir.tlf.: +45 38 40 42 20
E-mail: kw@hulgaardadvokater.dk

Mikkel Thykjær Jørgensen

Mikkel Thykjær Jørgensen
Advokat
Dir.tlf.: +45 38 40 42 25
E-mail: mtj@hulgaardadvokater.dk

Peter Tærø Nielsen

Peter Tærø Nielsen
Advokat
Dir.tlf.: +48 22 59 29 024
E-mail: ptn@pnplaw.pl

Hulgaard Advokater     ·    Birkemose Allé 41, DK-6000 Kolding      ·    Åboulevarden 49, DK-8000 Aarhus C     ·     Phone (+45) 38 40 42 00      ·     E-mail: mail@hulgaardadvokater.dk