Servicefradrag - vær opmærksom på indberetningsfristHar du i perioden 1. juni – 31. december 2011 fået udført vedligeholdelse på din bopæl, kan udgiften til arbejdsløn under visse betingelser fratrækkes på din selvangivelse. Det samme gælder visse former for arbejdsløn for anden privat service, f.eks. rengøring mv. Udgiften skal indberettes på SKATs hjemmeside inden udløbet af februar 2012, og man er som skatteyder selv ansvarlig for at foretage indberetningen. Det er vigtigt, at denne frist overholdes, da fradragsretten som udgangspunkt er betinget af overholdelse af indberetningsfristen. Har du spørgsmål til fradragsretten eller indberetningen heraf, er du meget velkommen til at kontakte os. |
