Innovation hos Hulgaard Advokater:

- Udviklingsforum - se filmen her (61 MB)

- Den medarbejderdrevne virksomhed - prøv vores spil

 Hulgaard Tax Team

- på forkant med skatten

 

Ændringer i Hulgaard Advokater P/S' ejerstruktur

Hulgaard Advokater blev etableret i 1995 af Peter Tærø Nielsen og Øjvind Hulgaard under navnet Tærø Nielsen & Hulgaard Advokater. Samtidig overtog vi kontrollen med vores polske søsterkontor Peter Nielsen & Partners Law Office i Warszawa.

Dermed opstod et nyt advokatkontor med base i Trekantområdet. Konceptet var dengang som nu at tilbyde specialiseret advokatrådgivning til erhvervslivet, dels inden for specialeområderne skatter og afgifter, generationsskifte og polske retsforhold, dels inden for generel erhvervsjura.

Siden da er udviklingen gået stærkt:
2002: Lida Hulgaard indtræder som partner
2006: Peter Tærø Nielsen flytter til Polen og overtager den daglige ledelse af kontoret der
2009: Vi åbner kontor i Århus, og Jan Østergaard, Helle Porsfelt, Elsebeth Hjortshøj Rasmussen og Hanne Østergaard indtræder som partnere

Efter 5 år som managing partner på kontoret i Polen har Peter i 2011 givet denne stafet videre til Dariusz Obrepalski. Peter varetager nu salg og forretningsudvikling i den polske virksomhed.

Peter har endvidere besluttet at udtræde som partner og medejer i Hulgaard Advokater. Baggrunden for dette er, at Peter koncentrerer sit virke om videreudviklingen af det polske firma på ubestemt tid og ikke har planer om at flytte tilbage til Kolding.

Peter fortsætter dog som aktiv bestyrelsesformand i Hulgaard Advokater. Peter vil endvidere koncentrere sig om sine hverv som international voldgiftsdommer samt sine skovbrugsvirksomheder i Skotland og Estland. 

 
Hulgaard Advokater     ·    Birkemose Allé 41, DK-6000 Kolding      ·    Åboulevarden 49, DK-8000 Aarhus C     ·     Phone (+45) 38 40 42 00      ·     E-mail: mail@hulgaardadvokater.dk